Traditionel dansk mad

Når man taler om den grundlæggende danske madkultur betegner det den mad som man har kunnet lave af de fødevarer der naturligt har været at finde i Danmark. I nyere tid har lettere transport gjort at vi har tilgang til et meget bredere udvalg af råvarer fra hele verdenen og madkulturen er blevet præget af dette; men den oprindelige danske kogekunst brugte de råvarer der kunne fanges, samles eller dyrkes i Danmark.

De traditionelle råvarer har været kartofler, rodfrugter, kål, korn og gryn, mel og brød, æbler, blommer/svesker og forskellige mejeri produkter. Af kød har især gris og større fugle, som ænder og gæs, været normalt.

Danskerne er kendt for at spise meget og ofte. Danskerne spiser typisk 4-5 måltider: morgenmad, frokost, eftermiddags kaffe (som er et mellemmåltid som består af brød og kage, hvortil man drikker kaffe.), aftensmad og af og til dessert eller aften ”kaffe”.

Morgenmaden har traditionelt set været brød eller gryn og mange danskere spiser fortsat meget havregryn og havregrød.

De typiske danske retter man har lavet ud af disse råvarer er f.eks. retter med brun sovs og kogte kartofler som basis og med kød som frikadeller, flæskesteg, stegt and eller gås og tilbehør som f.eks. rødkål, rødbeder, svesker og stegte æbler.

Men Danmark er også kendt for rugbrød. Rugbrød findes ikke i samme form nogen andre steder i verdenen som vi kender det i Danmark. Rugbrød spises af mange danskere til frokost og er især populært som højtbelagt smørrebrød, hvor ”dyrelægens natmad” er specielt kendt. Dyrelægens natmad består af rugbrød, leverpostej, saltkød, løgringe og ”Sky”. (Sky er en form for afkølet og stivnet fong.)

Herudover er Danmark måske især kendt for deres store kaffebord med overflod af forskellige kager. Wienerbrød er også en dansk specialitet som på engelsk faktisk kaldes for ”Danish”.